Bøvler din forening med tilskud, kontingenter og regnskab?

I Herning Idrætsråd tilbyder vi en række ydelser, der kan lette de administrative opgaver for din forening. Hvis din forening hører under Herning Idrætsråd eller Kulturelt Samråd Herning, kan I få kassererhjælp til en timepris på 325 kr. inkl. moms. Lyder det som noget for jer, så kontakt John Aas på post@hir.dk. Vi står klar til at hjælpe jer.

Herning Idrætsråd kan være den ideelle løsning til at tage nogle af de tunge, administrative byrder fra foreningens kasserer og bestyrelse. Kassererhjælpen er en måde at aflaste de frivillige hænder i jeres forening, så I i stedet kan lægge fokus andre steder.

Vores medarbejdere er uddannet inden for regnskab og har et stort kendskab til foreningslivet. De ved hvad der skal til, når foreningens administrative opgaver skal løses – og de er klar til at give jer rådgivning om specifikke sager.